Tilbage til oversigtl

4-søjlet eller 2-søjlet lift - hvad skal jeg vælge?

4-søjlet eller 2-søjlet lift - hvad skal jeg vælge?

Har du tit større varevogne på liften og vil du bare gerne kunne køre bilen op på liften uden at indstille noget, skal du vælge en 4-søjlet lift.

Men er det vigtigt, at alle hjul er løftet fra underlaget eller så meget af undervognen er fri som muligt? Så skal du vælge den 2-søjlede lift. Læs med her og få flere gode råd til, hvad du skal vælge for en lift.

Kapacitetsmæssigt er der ingen forskel på en 4-søjlet eller en 2-søjlet lift. De kan begge klare op til 4 tons – i hvert fald dem, vi har på lager her hos Nima Lift. Så det er ikke det, der afgør, hvad for en lift du skal vælge.

Valget ligger i, hvad du bruger liften til, hvilke typer biler du servicerer flest af og hvad du foretager for reparationer på dem. For her er der stor forskel på de to lift-typer og hvilke fordele og ulemper de giver.

Her skal du vælge en 4-søjlet lift

4-søjlede lifte vælges oftest til synshaller, dækcentre, større værksteder og de værksteder, der tit arbejder med mange biler eller de lidt større varevogne og andre større biltyper.

Synhallerne og de større værksteder vælger dem først og fremmest fordi, det er nemt bare lige at køre bilen op på liften. Der er ikke det samme forarbejde med at indstille løftearmene, som der er på den 2-søjlede lift. Det sparer virkelig tid, når der skal mange biler ind over liften hver dag.

Den 4-søjlede lift er også mere stabil, når det kommer til de større varebiler. De står bedre understøttet, når der er en søjle placeret i hvert hjørne og to faste kørerampe, bilen står på.

Køreramperne er i øvrigt en anden praktisk detalje. For de kan bruges som aflægningsbord for dit værktøj og de dele, du tager af eller monterer på bilen. Det er praktisk og så slipper du for at skulle bukke dig eller gå frem og tilbage mellem bil og arbejdsbord hele tiden. Til gengæld kniber det med at komme til undervognen, der hvor køreramperne er.

Du har også mulighed for at kunne montere en center-dunkraft på en 4-søjlet lift, der kan løfte hjulene fri af ramperne, når du skal skifte dæk eller ordne bremser. Der ud over kan der monteres sporingsplader på liften, da de fleste 4 søjlede lifte er klagjort til sporing med bla. flydende kørerramper i bag.

Se vores 4-søjlede lift her.

Ulemper ved 4-søjlede lifte

Til gengæld fylder en 4-søjlet lift noget mere på gulvet, når den ikke er i brug. På positivsiden betyder fordelingen af vægten på fire i stedet for to søjler, at liften fordeler vægten mere jævnt på gulvet.

Du kan heller ikke bruge gulvpladsen til andet, når liften ikke er i brug. En 4-søjlet lift fylder nu en gang det, den gør og du kan ikke klappe køreramperne væk, sådan som du næsten kan med løftearmene på de 2-søjlede lifte, vi sælger her hos Nima Lift.

Her skal du vælge en 2-søjlet lift

2-søjlede lifte vælges typisk på mindre autoværksteder eller hos private, netop fordi den fylder meget mindre og kan bærearmene kan klappes ind, så noget af gulvpladsen kan bruges til noget andet, når liften ikke er i brug.

Den 2-søjlede lift er også nemmere at stille op og montere selv, den er billigere og kan det samme og løfte lige så meget som den fire-søjlede lift.

Til gengæld skal du indstille løftearmene til hver enkelt bil, du kører op på liften. For i modsætning til køreskinnerne på den 4-søjlede lift, så løfter den 2-søjlede lift bilerne ved hjælp af løftearme, der placeres på vangerne i hver ende af bilen.

Det giver den store fordel, at du får løftet alle fire hjul fra underlaget med det samme og at der er bedre adgang til hele undervognen på bilen, når du først har fået løftet den op. Der er ikke nogle køreskinner i vejen eller behov for en center-dunkraft for at løfte hjulene.

Ulemper ved en 2-søjlet lift

Til gengæld skal du være mere opmærksom på vægtfordelingen af det køretøj, du kører op på liften. For det hviler med balancepunktet omkring de to søjler, der løfter vognen. Så har køretøjet en anderledes vægtfordeling eller er der tale om en større kassevogn, kan den godt stå lidt mere ustabilt på en to-søjlet lift, hvis du ikke er opmærksom på vægtfordelingen, når du placerer løftearmene.

Samtidig belaster en 2-søjlet lift gulvet en lille smule mere, netop fordi vægten kun er fordelt på to i stedet for fire søjler. Det betyder dog sjældent noget, når bare gulvet under liften er dimensioneret til det.

Du kommer også til at mangle aflægningspladsen, men slipper så til gengæld for at køreskinnerne er i vejen. Har du brug for aflægningsplads under arbejdet, kan et rullebord være den praktiske løsning.

Hvad skal du vælge?

Hvad du skal vælge for en lift, kommer helt an på, hvad du bruger liften til. Skal der mange og måske også tit større biler hen over liften hver dag, er det den 4-søljede, du skal vælge. Skal du have løftet alle fire hjul fra gulvet eller have fri adgang til at lave plade- eller andet arbejde under vognen, er det den 2-søjlede der er løsningen.

Andre lifttyper

Det kan også være, du kan bruge en af de andre lifttyper, vi har i vores sortiment. Bruger du ikke liften så tit eller skal du kun løfte mindre biler eller motorcykler, kan en 1-søjlet eller en saxlift være løsningen. De kan også køres helt væk eller sænkes ned i gulvet. Derved kan du nemt få et helt plant gulv, der hvor liften stod, så du kan bruge gulvpladsen til noget andet, når der ikke løftes biler.

Det kan også være, du kun bruger lift i forbindelse med klargøring af biler. Så er saxliften ideel, fordi den er lige så nem at køre bilen op på som en 4-søjlet lift og giver de samme fordele med f.eks. frithængende dæk, som du får med en 2-søjlet lift – uden at du skal til at indstille arme på den.

Så uanset dit behov, har vi en lift der passer her hos Nimalift.dk. Tjek selv udvalget her og bemærk de prisbillige pakkeløsninger.

Kundeanmeldelser

offer banner