Tilbage til oversigtl

Brugte dækmaskiner – eller en ny fra os?

Brugte dækmaskiner – eller en ny fra os?

Lige som autolifte køber de fleste nystartede og mange mindre værksteder oftest brugte dækmaskiner.

Men det kan både være en dyr besparelse og betyde en mere bøvlet arbejdsgang i hverdagen. F.eks. når de meget populære lavprofildæk skal skiftes.

Billigt kan blive meget dyrt i længden

Det har altid været almindeligt at købe brugt for at spare penge. Det gælder også inden for dækbranchen. Så tanken om at købe brugte dækmaskiner frem for nye er meget forståelig. For oftest er besparelsen ganske stor og den bliver naturligvis større, jo ældre maskinen er.

Men tilsvarende bliver maskinen dårligere, både hvad angår kvalitet, holdbarhed og hvilke dæktyper, den kan klare. Samtidig er en brugt dækmaskine nem at shine op. Det er bare et spørgsmål om at vaske årenes støv og snavs af den, give den en gang hattelak og smøre den lidt de rigtige steder. Så ser den ganske pæn og nydelig ud. Derfor er det oftest svært at gennemskue den reelle stand på maskinen.

Men de mange dæk, den har skiftet, sætter sine spor og når først slitagen har indfundet sig et sted, følger skavanker andre steder snart efter. Så selv om maskinen har været billig, kan du hurtigt komme til at kaste mange penge efter reparationer og reservedele – hvis de i det hele taget kan fås endnu.

Hvorfor købe brugte dækmaskiner, når nye koster det samme?

Køber du en af de dyre mærkevare-dækmaskiner brugt, kommer du tit af med et anseeligt beløb. Ja, faktisk har vi set eksempler på, at der er solgt brugte dækmaskiner, der kostede mere end en tilsvarende ny model fra os.

Tilmed var den brugte dækmaskine ikke en gang udstyret med en ekstra hjælpearm til let montering af lavprofildæk. Det er en dæktype, der er blevet væsentlig mere almindelig siden den gamle maskine blev lanceret. I dag er armen nærmest et must, hvis du ikke skal have en alt for bøvlet og besværligt arbejdsgang, når du skal skifte lavprofildæk.

Med en ny dækmaskine ved du, hvad du køber

Så kan du købe en spritny dækmaskine billigere, er det da tosset at købe en brugt. For med en ny dækmaskine, ved du helt nøjagtigt, hvad det er for en maskine, du køber. Du ved kort sagt, hvad du har med at gøre og der er ikke nogle ubehagelige overraskelser, der ligger og gemmer sig nogen steder.

Samtidig er du sikker på, at du kan få reserve- og sliddele leveret fra dag til dag. Ikke noget med at dækmaskinen må stå stille i flere dage, mens du venter på, at der dukker en reservedel op eller at du får fundet en anden brugt, gammel dækmaskine af samme mærke, du kan bruge til reservedele.

Med en ny dækmaskine får du noget, du ved der spiller hver dag og som er beregnet til at håndtere de dæktyper, der er oppe i tiden nu, uden at du skal ud og lege Onkel Opfinder eller Fætter Snild.

Vores dækmaskiner bruges også på de store dækcentre

At vores maskiner kan stå distancen vidner den store popularitet om, som de har fået på de store dækcentre rundt om i landet, der skifter mange dæk hver dag. For vores NimaDæk-maskiner klarer de mange daglige dækskift lige så godt som andre mærker.

De større modeller af NimaDæk-maskinerne har bl.a. centermontering af fælgene og automatisk dækaftræk, så du slipper for at lave ridser i fælgene, når du skifter dæk på dem. Lækre detaljer der sparer tid og ærgrelser i hverdagen.

Den største forskel er prisen

Den eneste mærkbare forskel er prisen! Den giver hurtigt en stor besparelse på et dækcenter, hvor der oftest indkøbes mange dækmaskiner på en gang – både ved opstarten og når maskinparken skal skiftes ud.

Men prisforskellen betyder endnu mere for den nystartede dækmand eller det lille værksted, der ellers altid har været henvist til at købe den brugte dækmaskine, når egnens større værksteder skulle have ny.

I stedet for at skulle rode med noget gammelt, udtjent bras, får den lille mekaniker mulighed for at købe topmoderne udstyr, der kan måle sig med de dyrere mærkevare-dækmaskiner i branchen. Farvel til en besværlig arbejdsgang, uventede stop fordi et eller andet ved maskinen er gået i stykker og sure kunder, der ikke får deres bil retur til tiden.

Køb en samlet pakke og kom i gang med spritnyt udstyr

Er du nystartet eller trænger dine maskiner til at blive skiftet ud hele vejen rundt, så kan du også glæde dig over vores pakkeløsninger. For hos NimaLift har du mulighed for at købe en komplet dækmonteringspakke med både dækmaskine og afbalanceringsapparat til en pris, der tit tangerer eller kun ligger få tusinde kroner over, hvad tilsvarende brugte løsninger koster – og hvad betyder et par tusinde kroner ekstra, når forskellen er, at du får helt nye maskiner frem for nogen, der måske har både 5 og 10 år på bagen?

Vi sælger også komplette værkstedssæt med både lift, dækmaskine og afbalanceringsapparat i en samlet pakke. Så kan du komme i gang som mekaniker for under 30.000 kroner. Hobbymekanikeren kan tilsvarende få et sæt hjem til garagen for lige over 20 af de lange. Vi tør slet ikke begynde at regne på, hvad det ville have kostet at købe brugt, hvis der havde stået et mere kendt mærke på maskinerne.

Leveret på adressen eller hent selv

Køber du brugt, står du oftest selv for nedtagning, transport og opsætning af dækmaskinen. Det sidste besværliggøres af, at opsætningsvejledningen og måske også manualen til maskinen oftest er forsvundet i årenes løb.

Køber du nyt, kan du derimod vælge at få det hele leveret med fragtmand på adressen eller selv komme og hente maskinen hos os. Henter du selv, sparer du fragten.

Opsætning og ibrugtagning lige efter bogen

Opsætningen af maskinen er heller ikke noget problem. For du får en udførlig manual med i købet. Ja, faktisk kan du downloade den allerede nu ved at gå ind på den enkelte dækmaskine og så klikke på Manual-fanen. Så finder du den kombinerede manual, installations- og monteringsvejledning.

Her kan du oftest også finde svar på alle de spørgsmål, du måtte have om maskinen inden køb og se, hvordan den er at arbejde med i hverdagen.

Har du spørgsmål forud for købet eller bliver du i tvivl om noget under opsætningen eller når du skal til at bruge maskinen? Så ringer du bare!

For vores service er af lige så høj kvalitet som vores dækmaskiner!

Kundeanmeldelser

offer banner